Ladeklap/dæksel på ID4 åbner ikke - her er løsningen

Ladeklap/dæksel på ID4 åbner ikke - her er løsningen

Emil Ekstrand

Har du oplevet, at ladeklappen på din VW ID.4 ikke vil åbne, ikke vil lukke eller pludselig hænger åben? Så er du langt fra den eneste. I mange tilfælde er det ikke selve ladeklappen, der er problemet, men den lille aktuator, som låser ladeklappen.

Problemer med ladeklappen er noget, der bliver rapporteret af mange ejere af VW ID.4 og andre biler på Volkswagen-koncernens MEB-platform, som også omfatter VW ID.3, ID.5, ID.7, ID.Buzz, Skoda Enyaq, Cupra Born og Audi Q4 e-tron.

LÆS OGSÅ: SOS-lampe lyser i VW/Skoda/Audi/Cupra - her er løsningen

Derfor kan ladeklappen sidde fast

Ladeklappen på ID.4 fungerer ved hjælp af en lille elektrisk aktuator og en låsepal. Når du trykker på ladeklappen, aktiveres mekanismen, så låsepalen trækkes ind, og klappen kan åbnes.

Hvis mekanismen begynder at gå trægt, eller stopper helt med at fungere, kan symptomerne blandt andet være:

  • Ladeklappen vil ikke åbne
  • Ladeklappen vil ikke lukke ordentligt
  • Ladeklappen bliver stående lidt åben
  • Ladeklappen kan kun åbnes efter flere tryk på nøglen
  • Låsepalen bevæger sig ikke helt ud eller ind
  • Problemet bliver værre i frost eller vådt vejr

En mulig årsag til problemet er fugt, snavs eller is omkring låsemekanismen. Aktuatoren sidder udsat i et område, hvor den bliver påvirket af regn, sne, salt og temperatursvingninger.

På en elbil bliver ladeklappen samtidig brugt oftere end tankklappen på en traditionel benzin- eller dieselbil. Det betyder, at mekanismen kan blive aktiveret mange gange om ugen eller ligefrem dagligt afhængig af ladevaner.

LÆS OGSÅ: Derfor knirker bærearmene på din Tesla Model 3

Prøv dette, hvis ladeklappen sidder fast

Hvis ladeklappen står åben og ikke vil låse korrekt, findes der en simpel løsning, som du kan prøve.

Med ladeklappen helt åben kan man forsigtigt trykke på låsepalen med en finger. Hvis mekanismen ikke går helt ind, kan man samtidig låse og låse bilen op flere gange med nøglebrikken.

Nogle oplever, at låsepalen før eller siden vil give sig og gå helt ind. Når man slipper den, bør den derefter springe helt ud igen. 

Det er samtidig en god idé at kontrollere, om der sidder snavs, is eller andet omkring låsepalen.

LÆS OGSÅ: Derfor knirker din Tesla Model Y over bump

Ekstrand Garage kan hjælpe med problemet

Hvis ladeklappen på din VW ID.4 eller en anden elbil fra Volkswagen-koncernen driller, kan Ekstrand Garage undersøge problemet og finde ud af, om det skyldes selve låsemekanismen, aktuatoren, frost, snavs eller en anden fejl.

Det kan være en relativt lille reparation, hvis problemet bliver taget i tide og væsentligt mere besværligt, hvis ladeklappen ender med at sidde helt fast.

Har du problemer med, at ladeklappen ikke vil åbne, ikke vil lukke eller bliver stående åben, er du derfor velkommen til at kontakte Ekstrand Garage for at få bilen undersøgt. Vi har værksted i Søborg.

Tilbage til blog

Kontakt Ekstrand Garage