Derfor knirker din Tesla Model Y over bump

Derfor knirker din Tesla Model Y over bump

Emil Ekstrand

Kommer der knirkelyde fra din Tesla Model Y, når du kører over bump? Hvad med ved lav fart eller over ujævn vej, eller når du drejer rattet? Det er som regel bærearmene, den er gal med.

Tesla Model Y har ligesom Model 3 problemer med knirkelyde fra affjedringen, særligt foran, selvom den ikke i lige så høj grad er ramt. Det skyldes til dels, at Model Y er en væsentligt nyere tilføjelse til sortimentet hos Tesla, og den styrer derfor udenom mange af de børnesygdomme, som de tidligere Model 3-udgaver var ramt af.

Det hjælper selvfølgelig ikke på problemet, at Tesla og elbiler generelt ikke plages af motorstøj. Selv små problemer med affjedringen kan derfor høres med det samme.

Ekstrand Garage har autoværksted i Søborg tæt på København. Vi vil altid gerne hjælpe dig med din bil. Ring, skriv eller fang os på livechatten. Find vores kontaktinfo her.

Hvad er en bærearm?

Bærearme er en vigtig del af bilens ophæng. De forbinder hjulene med bilens chassis og hjælper med at styre hjulenes bevægelser ved ujævnheder i vejen og under opbremsning og acceleration. I moderne biler, herunder også Tesla, består en bærearm typisk af aluminium og har indbyggede gummibøsninger og kugleled, som sørger for fleksibilitet og dæmpning.

Problemet opstår, når disse komponenter begynder at nedbrydes. I særligt fugtige klimaer som det danske, eller ved påvirkning fra salt om vinteren, kan gummibøsningerne begynde at knirke. Kugleled kan også udtørre eller blive slidte, hvilket forårsager de karakteristiske lyde. 

Model Y og bærearmsproblemer

Selvom Model Y er en nyere model, deler den mange komponenter med Model 3, herunder dele af ophænget. Derfor er det ikke overraskende, at også Model Y-ejere begynder at opleve de samme symptomer.

Flere Tesla-værksteder og uafhængige specialister bekræfter, at problemet med knirkende bærearme er kendt på Model Y, især på biler som har kørt mere end 30-40.000 km eller har flere vintre bag sig.

I nogle tilfælde opstår knirkelydene allerede efter få år, og i værste tilfælde kan det føre til nedsat kørselskomfort eller uens dækslid. Selvom det sjældent er farligt i starten, bør det ikke ignoreres over længere tid.

Hvad forårsager knirkelyden?

Knirkelyden stammer typisk fra gummibøsningerne i de øverste bærearme. Når disse bøsninger bliver tørre eller begynder at sprække, kommer der friktion mellem gummi og metal, og det giver en høj, generende lyd, især ved langsom kørsel eller over bump.

I nogle tilfælde kan der også trænge vand og skidt ind i bøsningen, hvilket øger slidtagen. På sigt kan det føre til, at hele bærearmen skal udskiftes. På både Tesla Model Y og Tesla Model 3 skifter man typisk hele bærearmen, selvom der på nettet kan findes en del lappeløsninger, der involverer fx udskiftning af bøsninger.

Der findes dog også tilfælde, hvor det er kugleleddet i bærearmen, der giver lyd, typisk en mere metallisk, klik-agtig lyd ved bevægelse.

Kan man gøre noget ved problemerne med knirkelyde?

Ja, men det vil typisk være nødvendigt at udskifte hele bærearmen. Tesla selv udskifter typisk heller ikke kun bøsningen, da det er en integreret del, men i stedet hele armen som én samlet komponent. Den fremgangsmåde følger vi typisk også hos Ekstrand Garage.

Tesla har i nogle tilfælde dækket reparationen under garanti, især hvis bilen er under 4 år gammel og har under 80.000 km på tælleren. Dog skal man være opmærksom på, at Tesla i nogle tilfælde betragter det som "kosmetisk støj" eller støj, der falder inden for det rimelige ifølge værkstedsmanualen, hvilket kan gøre det sværere at få dækket.

Lad os finde årsagen til knirkelydene

Der er ingen tvivl om, at Tesla Model Y er en populær bil med mange kvaliteter. Man slipper desværre ikke for klassiske mekaniske problemer som Model Y-ejer, og man kan også argumentere for, at nogle af problemerne kommer alt for hurtigt i forhold til andre biler.

Har du mistanke om, at din Model Y lider af problemer med bærearmene, er det bedst at tage affære, før lyden bliver en daglig irritation og problemet ender i en større reparation.

Hos Ekstrand Garage har vi hver måned masser af Teslaer gennem dørene, og vi har gode erfaringer med at løse problemer med støj fra affjedringen for vores kunder. Så vi tror selvfølgelig stærkt på, at vi også kan hjælpe dig. Ræk ud til os, og så ser vi, om vi ikke kan finde en løsning.

Tilbage til blog

Kontakt Ekstrand Garage