
Hvorfor drypper der olie fra bilen efter service?
Emil EkstrandMekanikerens brevkasse svarer i dag på spørgsmål om oliedryp efter olieskift eller service: Hvorfor drypper der olie fra bilen, efter den har været til service?
Hvis du bemærker oliedryp under din bil efter et service, kan det skyldes flere ting. Årsagerne svinger fra det harmløse til mere alvorlige problemer i sjældne tilfælde.
Her er nogle af de mest almindelige årsager til, at det drypper med olie fra bilen, efter den har været til service eller hos mekanikeren i anden sammen hæng.
Ekstrand Garage har autoværksted i Søborg tæt på København. Vi vil altid gerne hjælpe dig med din bil. Ring, skriv eller fang os på livechatten. Find vores kontaktinfo her.
Spild under olieskift
Når mekanikeren skifter olie og oliefilter, kan der ske spild. Eventuelle rester kan dryppe fra bundkarret eller andre dele af motoren i en kort periode efter servicen. Det er normal kutyme, at mekanikeren lige sørger for at gøre rent efter sig, men nogle gange går det for stærkt.
Løst oliefilter eller bundprop
Hvis oliefilteret eller bundproppen ikke er spændt ordentligt, kan det føre til olielækage. Det er en god idé at tjekke, om disse sidder korrekt. Og ellers må den mekaniker, der har udført arbejdet, tjekke det for dig.
Defekt pakning eller o-ring
Oliefilteret og bundproppen har tætningsringe eller pakninger, som kan blive slidte eller beskadigede. En utæt pakning kan resultere i langsom oliedryp. Mekanikeren kan have overset, at o-ringen var over sin udløbsdato og trængte til at blive skiftet.
Overfyldning af motorolie
Hvis der er fyldt for meget olie på motoren, kan det skabe overtryk, som kan presse olie ud af pakninger og samlinger. Du kan selv tjekke oliestanden i de fleste biler.
Skjulte utætheder
Et service kan indebære inspektion og rengøring af motorrummet. Hvis gamle olierester vaskes væk, kan det afsløre eksisterende små utætheder, der nu bliver mere synlige. Hvis problemet ikke skyldes andre ting, kræver det formentlig et større benarbejde at finde årsagen til lækagen.
Hvad gør du, hvis der drypper olie fra din bil?
- Tjek om oliedryppet stopper efter et par dage
- Kontroller olie- og motorstatus med en aftørring og en måling af oliestanden
- Hvis problemet fortsætter, bør du få bilen tjekket hos en mekaniker for at undgå større skader
En lille mængde oliedryp kan være harmløs, men en vedvarende lækage bør undersøges hurtigst muligt.