Derfor hyler kileremmen på din bil

Derfor hyler kileremmen på din bil

Emil Ekstrand

Mekanikerens brevkasse svarer i dag på spørgsmål et af de mest irriterende fænomener, man som bilejer kan støde på: Hvorfor hyler kileremmen på min bil?

Når din bil hyler, og lyden stammer fra kileremmen, er det et tegn på, at noget ikke fungerer optimalt i motorens remsystem.

Derfor er kileremmen vigtig

Kileremmen er ansvarlig for at drive vigtige komponenter som generator, servostyringspumpe og kompressor, så en hylen er ikke noget, du bør ignorere. Det er væsentligt billigere at få skiftet kileremmen rettidigt, end det er at lappe skaderne bagefter, hvis det går galt.

Slidt eller glat kilerem

Den hylende lyd opstår ofte, når kileremmen bliver slidt, løs eller glat. Over tid kan remmens gummi miste sin fleksibilitet og blive hård eller revnet, hvilket får den til at glide på remskiverne i stedet for at tage ordentligt fat. Dette glid resulterer i den skingrende hylen, som typisk bliver værre, når motoren starter, eller når man bruger elektriske komponenter, som belaster generatoren.

En anden årsag til hyleriet kan være, at remmen ikke er strammet korrekt. Hvis strammehjulet, der holder remmen på plads, er blevet slap eller defekt, kan remmen sidde for løst og glide, hvilket også fører til hylen. På biler med manuel spænding kan det være et spørgsmål om at justere spændingen, mens biler med automatisk stramning kan kræve udskiftning af strammehjulet.

Tjek, om kileremmen er beskidt

Hylen kan også skyldes forurening. Hvis remmen er blevet våd eller beskidt af olie, kølervæske eller andet snavs, kan dens greb på remskiverne forringes. Dette problem kan opstå efter motorarbejde eller en lækage i motorrummet.

I nogle tilfælde er det remskiverne selv, der er problemet. Slidte eller skæve remskiver kan gøre det svært for remmen at rotere jævnt, hvilket også kan føre til hylen. Dette ses oftest på ældre biler eller efter langvarig brug.

Kontakt Ekstrand Garage for hjælp med din kilerem

Selvom en hylende kilerem sjældent betyder akut fare, er det en lyd, der ikke bør ignoreres. En løs eller beskadiget rem kan resultere i svigt af vigtige systemer som servostyring eller generator, hvilket kan føre til større problemer.

Hos Ekstrand Garage kan vi inspicere remmen samt skifte kilerem og de tilhørende komponenter. Ofte kan problemet løses med en simpel justering eller udskiftning af remmen, så du kan køre videre uden forstyrrende lyde.

Tilbage til blog

Kontakt Ekstrand Garage